Vi lever i en tid, hvor sammenligning er blevet en del af hverdagen. Sociale medier, præstationskultur og konstant eksponering for andres succeser gør det næsten umuligt ikke at måle sig selv. “Er jeg lige så god, lige så klog, lige så spændende?” Spørgsmålene bliver en stille baggrundsstøj, der med tiden kan underminere troen på eget værd.

Som autoriseret psykolog møder jeg mange mennesker, der kæmper med lavt selvværd – ikke fordi de mangler evner, men fordi de konstant vurderer sig selv ud fra ydre målestokke. De lever op til forventninger, leverer på arbejdet, passer ind i sociale rammer – men indeni føles det aldrig nok. Det er, som om man hele tiden halser efter et usynligt ideal.

Lavt selvværd handler sjældent om mangel på succes. Det handler om manglende kontakt til, hvem man er bag præstationerne. Når værdien af én selv bliver bundet op på, hvad man gør, bliver det svært at finde ro. For så længe man kan præstere, føler man sig god nok – men i stilheden melder tvivlen sig.

I arbejdet med selvværd handler det om at vende blikket indad. I stedet for at spørge: “Er jeg bedre end de andre?” spørger man: “Er jeg tro mod mig selv?” Det lyder enkelt, men kræver ofte mod. Mange opdager, at de har brugt år på at tilpasse sig omgivelsernes forventninger og glemt, hvordan det føles at være ægte.

Et sundt selvværd vokser ikke af anerkendelse udefra, men af accept indefra. Det betyder ikke, at man skal holde op med at udvikle sig – men at udviklingen skal bygge på selvrespekt frem for selvkritik. I terapien arbejder man med at opdage den indre stemme, der hele tiden kommenterer, vurderer og sammenligner. Den stemme kan ændres, når man lærer at møde den med nysgerrighed i stedet for dom.

Sammenligning kan ikke undgås, men man kan lære at forstå den. Den viser os ofte, hvad vi længes efter – og det kan være en vejviser, ikke en dom. Når man holder op med at kæmpe mod sig selv, opstår der plads til noget andet: ro, selvomsorg og ægte selvtillid.

Selvværd handler i bund og grund om at være på egen side, også når man fejler. At kunne sige: “Jeg gjorde mit bedste i dag, og det er nok.” Det er en styrke, der gør livet lettere, relationerne dybere og beslutningerne mere klare.

I en verden, hvor alt måles og vejes, kan det føles som en stille revolution at vælge selvaccept. Men det er netop dér, friheden ligger – i at være nok, som man er.